Bliv ringet op

Skriv her og vi kontakter dig hurtigst muligt!
Døgnservice ved akutte tilfælde
4013 8000

Hvem er P.G. & Søn?

P. G & Søn er et entreprenørfirma med store visioner indenfor håndværks-, bygge- og ejendomsservicebranchen. Når vi går på arbejde, er det altid med ét formål: at sikre din tilfredshed! Vi vil nemlig blive ved med at være blandt danskernes foretrukne leverandør af håndværksydelser.

Og det er ikke for sjov, når vi siger, at vi løser enhver opgave til perfektion. Vores håndværkere er udrustet med det bedste og mest moderne udstyr på markedet. Og når det kommer til entrepriseløsninger, som f. eks nybyggeri, etablering af køkken, bad etc., garanterer vi, at du ikke finder bedre eller billigere end os.

Under vores tage finder du Danmarks absolut dygtigste håndværkere, elektrikere, malere, blikkenslagere m.fl. Vores brede kompetencespektrum betyder, at der ikke er den opgave der er for stor og kompliceret eller lille og ubetydelig. Enhver opgave (stor som lille) bliver altid løst med udgangspunkt i vores kerneværdier.

Herunder kan du læse lidt mere om vores historie, hvordan det hele begyndte og hvilken retning, vi bevæger os imod.

50 år i håndværksbranchen – et kig tilbage

Stifteren af P.G. & Søn, Peter Gade, er håndværker af rang og godt på vej til at fejre guldbryllup med håndværkerfaget. Med næsten 50 års erfaring i håndværksbranchen, som selvstændig håndværker, entreprenør og iværksætter, har han set og oplevet lidt af hvert. Peter er i dag manden der kører ud til dig, når du søsætter et nyt projekt, f. eks i form af et nyt køkken, badeværelse eller en helt ny tilbygning.

Den daglige ledelse af firmaet er i kyndige hænder hos sønnike Christoffer. Christoffer har entreprenør i blodet og er ikke bleg for at besvare mails til sent i hverdage og weekender, hvis det er dét der skal til for at få det hele til at glide.

Begyndelsen

“The price of success is hard work”

Sådan lyder et kendt citat fra Vince Lombardi (amerikansk football coach), som i høj grad fortjener et ”like” fra P.G. & Søn. I hvert fald har det også taget os mange år med hårdt slid og op- og nedture at få stablet firmaet på benene.

Det hele begyndte med, at Peter Gade stod bag et ejendomsservicefirma gennem 90’erne som servicerede næsten 200 ejendomme i København. I midten af 00’erne solgte han firmaet for at udleve passionen og drømmen om at drive et vaskeægte håndværkerfirma med Christoffer under navnet P.G. & Søn.

Far og søn fik hurtigt hjulene til at dreje:

P.G. & Søn fik et godt ry blandt sine kunder; byggede i hele landet og fodrede firmaet med nye udvidelser, flere medarbejdere, bedre udstyr og større målsætninger og visioner. Stille og roligt fik far og søn hamret, banket og bygget sig vej til den eksklusive landsdækkende håndværkerscene.

Nye (krise)tider

Når hjulene drejer hurtigt, kan det lige pludselig gå meget galt, hvis der bliver stukket en kæp imellem egerne. Lige præcis det skete for P.G. & Søn, som styrtede med et brag i slutningen af 00’erne. Synderens navn: finanskrisen.

P.G. & Søn var ilde tilredt og der skulle lige pludselig tænkes hurtigt, hvis hjulene nogensinde skulle dreje igen.

Og tænkes hurtigt blev der – på meget kort tid blev der sadlet en hel del om hos P.G. & Søn. Fokus blev skiftet fra håndværksdelen til snerydning og saltning, hvor datterselskabet Snevagten pludselig fik ansvaret for at trække P.G. & Søn gennem krisen. Heldigvis viste Snevagten sig opgaven moden og voksede på ganske få år til Danmarks førende udbyder af snerydning og saltning.

Nutiden

I dag er vi vendt tilbage til vores kerneværdier- og visioner om at levere Danmarks bedste og mest professionelle håndværk.

Alligevel er noget forandret, for vi har i dag vokset os til mere end blot et håndværks- og entreprenørfirma. Vores afdelinger Ejendomsvagten og Snevagten kører sideløbende med P.G. & Søn, så vi nu kan prale af at være blandt Danmarks førende indenfor såvel håndværksbranchen, som ejendomsservice-, snerydnings- og saltningsbranchen.

Fremtiden

Krisen har gjort, at vi i dag er kommet endnu tættere på vores vision om at klare enhver opgave, opfylde enhver drøm og rådgive om alt indenfor vores kompetenceområder. P.G. & Søn lærte på den hårde måde vigtigheden af fornyelse, nytænkning og konstant dygtiggørelse – og derfor forsøger vi til stadighed at udvikle os, så vi kan blive bedre, hurtigere og billigere.

Vi ved nu, at vi har forudsætningerne for at nå rigtig, rigtig langt, hvis vi bliver ved med at slide hårdt i det. Udover at have samlet evner og erfaring fra mange forskellige servicefag under ét tag er vi ikke hæmmet af offentlige licitationer som så mange af vores konkurrenter. Det betyder, at vi kan blive ved med at gøre det, vi allerhelst vil: nemlig at være der for DIG på DINE præmisser.

Kontakt os døgnet rundt

Årelang erfaring, kompromisløs kvalitet, høj kundeservice og fabelagtige tilbud – det er de ting, vi har samlet sammen gennem årene! Giv os lejlighed til at vise, hvad vi kan – så gør du dig selv en tjeneste!

Kontakt vores personale døgnet rundt på telefon 4013 8000 – vi glæder os til at høre fra dig!
3871 1700