Bliv ringet op

Skriv her og vi kontakter dig hurtigst muligt!

Sæt et personligt præg på dit nye badeværelse

Når du har besluttet dig for, at du skal have et nyt badeværelse, så ønsker du højst sandsynligt også at personliggøre det og få den stil frem, som passer til din personlighed.

Badeværelset er det dyreste rum pr. kvadratmeter i huset, og hvor badeværelset før i tiden var mere praktisk orienteret, er der i dag kommet mere og mere fokus på afslapning og velvære i rummet, hvilket selvfølgelig stiller krav til udformningen af rummet.

At badeværelset er det dyreste rum i huset, skyldes flere ting. Den første årsag er, at et badeværelse kræver rigtig mange forskellige håndværkere, både en murer, en maler, en VVS’er og en tømrer, der alle skal arbejde sammen, når et nyt badeværelse skal konstrueres. Den næste årsag er, at materialer som fx blandingsbatterier, brusehoveder, badekar og håndvaske udgør forholdsvis store økonomiske udskrivninger. Sidst men ikke mindst er der med tiden kommet mange pyntegenstande ind på badeværelset, planter, fyrfadslys, badesalt og dyre naturprodukter, der ligeledes er blevet en naturlig del af det luksuriøse velvære-rum.

Håndværkere til dit badeværelse

Når du skal bygge dit badeværelse, har du behov for et kompetent hold af håndværkere, især en VVS’er og en elektriker, da der er mange ting, som du ifølge loven ikke selv må lave. Hvis du vælger at gøre dette alligevel, skal du være opmærksom på, at din forsikring ikke dækker eventuelle skader, hvis du ikke kan fremvise papirer på, at arbejdet er udført af en professionel VVS’er. Det samme gælder elektrikerarbejde.

En murer er også en rigtig god idé, da det at lægge fliser eller klinker kan være noget af en opgave for en privatperson. Det gælder om at få lagt fliserne så jævnt, at der ikke opstår små forhøjninger eller fordybninger i gulvet, da dette både er ubehageligt at træde på, og ikke særlig pænt at kigge på. Men vigtigst af alt handler det også om, at fliserne skal have den rette hældningsgrad, så vandet kan løbe stille og roligt ned i afløbet og ikke oversvømme badeværelset.

Har du spørgsmål til renoveringen af dit badeværelse, kan du med fordel kontakte os hos P. G. & Søn. Hos os kan du få råd og vejledning i forhold til materialer, indretning og stil, og vi kommer gerne med et uforpligtende tilbud på dit drømmeprojekt.

 

20940222